Om mig
Åse Presna Slot Thing
Jeg er healer og spirituel vejleder.
Født og opvokset på landet i Thy, hvor jeg blev dus med dyrene og naturen. I mange år levede jeg det, man kunne kalde et “helt almindelig liv” med ægtefælle, dejligt hus på landet og job som handicaphjælper. Men min mors pludselige død i 1993 sendte mig ud i en livskrise. Det blev starten på min spirituelle opvågning og udvikling. En udviklingsrejse jeg har været på lige siden.
Min rejse består bl.a. af alternative uddannelser, udvalgte kurser og pilgrimsrejser. De har alle haft stor indflydelse på mit virke, men der er oplevelser, der har haft særlig betydning for mig. Dem kan du læse mere om på siden “Rejser”.
Jeg er nu midt i 60’erne og bor i den smukke natur tæt på Himmelbjerget. Her arbejder jeg med hjerterumshealing, samtale og vejledning for både mennesker og dyr. Det er glædesfyldt, og det bedste arbejde jeg kan tænke mig.
Uddannelser, kurser og rejser…
- Karsten og Iben Munks kursus “Jordens Sang.”
- Kurset “Telepati med dyr”.
- Karsten Munks kursus “Spirituel Menneskekundskab”.
- Inger Lis Tvistholm`s kursus “Kombinationsterapi”.
- Rejse til New Zealand – Mt. Cook.
- Karsten Munks 50 timer i “Sundhedspsykologi”.
- Rose Sangrigorio`s pilgrimsrejser og kurser – Østlige Middelhav og Egypten.
- Kursus i healing af naturen, New Zealand
- Susanne Møberg’s maleuddannelse “Mal med intuition”.
- Karsten Munks 2-årige kursus i anatomi og fysiologi, biologisk psykologi og spiritualitet.
- Psykologi for alternative behandlere.
- Den Danske Krystalhealerskole, København
“Sommerfuglen er et udtryk for det liv, der udspringer.
Den symboliserer transformation og nyt liv – så det er en anden måde at udtrykke på, at du hjælper andre med at komme ind i en ny dimension i deres liv”
– Eskild Tjalve om det livsformålsbillede han malede til mig
“Sommerfuglen er et udtryk for det liv, der udspringer.
Den symboliserer transformation og nyt liv – så det er en anden måde at udtrykke på, at du hjælper andre med at komme ind i en ny dimension i deres liv”
– Eskild Tjalve om det livsformålsbillede han malede til mig