Rejser

Tur til Mt. Cook, New Zealand

Da jeg i 2010 skulle rejse på familiebesøg på New Zealand, havde Moder Jord inden afrejsen, bedt mig om at besøge bjergkæden, De sydlige Alper og heale området omkring det højeste bjerg, Mt. Cook.

Jeg gik gennem gletcherdalen frem til smeltevandssøen for foden af bjerget. På tilbage vejen kravlede jeg fra stien op til et sted, hvor jeg stod med udsigt til Mt. Cook. Her lavede jeg lydhealing til Mt. Cook og to andre bjerge omkring mig. Pludselig hørte jeg en stemme indeni, det var Mt. Cook, der sagde tak for hjælpen. At nu kunne bjergene slippe de spændinger, der opstod, da de første indvandrere fra Europa kom og voldtog bjergene med dynamitstænger for at udvinde bl.a. guld.

Jeg kender en kvinde på NZ. Hun var i en anden tilværelse en stor og brovten mand, der udnyttede både kvinder og bjergene på NZ. Nu er hun kommet til landet igen. Denne gang er det meget vigtigt for hende at plante de oprindelige New Zealandske træer og græsser, som giver føde til oprindelige insekter og fugle i landet.

Pilgrimsrejse til Egypten

En rejse med Rose Sangregoria nov.-dec. 2007

På vej til Kongernes dal stoppede vi ved Kolosserne ved Memnon. Af begravelsestemplet for Amenhotep 3. er kun to enorme statuer, der markerede indgangen til templet, tilbage.
Her er en gammel stjerneport, som vi skulle åbne. Rose instruerede os: mærk efter hvor du skal stå, mens vi sammen i gruppen synger ohm, amen-ra.
Jeg følte stærkt for at stå mellem kolosserne, men der var en snor omkring dem, så vi ikke kunne berøre dem eller gå imellem dem. Altså måtte jeg stå ”imellem” dem udenfor snoren.
Straks vi begyndte at synge, mærkede jeg en iskold vind, der kørte opad i en spiral. Solen bagte på min ryg, mens jeg blev iskold på forsiden af kroppen. Fingrene mærkede som om de kunne knække af.
For mit indre øje så jeg en åbning ud i Universet. Jeg blev meget rørt, og tårerne løb ned af kinderne. Jeg havde kontakt til det sted jeg oprindeligt kom fra. Jeg kunne træde et skridt frem og suse lige hjem igen, men hele tiden vidste jeg, at det var her på jorden, jeg skulle være nu.
Det var svært at slippe kontakten og gå tilbage i bussen. Men alt var som det skulle være, og jeg var en kæmpe oplevelse rigere.

Pilgrimsrejse til Egypten

En rejse med Rose Sangregoria nov.-dec. 2007

På vej til Kongernes dal stoppede vi ved Kolosserne ved Memnon. Af begravelsestemplet for Amenhotep 3. er kun to enorme statuer, der markerede indgangen til templet, tilbage.
Her er en gammel stjerneport, som vi skulle åbne. Rose instruerede os: mærk efter hvor du skal stå, mens vi sammen i gruppen synger ohm, amen-ra.
Jeg følte stærkt for at stå mellem kolosserne, men der var en snor omkring dem, så vi ikke kunne berøre dem eller gå imellem dem. Altså måtte jeg stå ”imellem” dem udenfor snoren.
Straks vi begyndte at synge, mærkede jeg en iskold vind, der kørte opad i en spiral. Solen bagte på min ryg, mens jeg blev iskold på forsiden af kroppen. Fingrene mærkede som om de kunne knække af.
For mit indre øje så jeg en åbning ud i Universet. Jeg blev meget rørt, og tårerne løb ned af kinderne. Jeg havde kontakt til det sted jeg oprindeligt kom fra. Jeg kunne træde et skridt frem og suse lige hjem igen, men hele tiden vidste jeg, at det var her på jorden, jeg skulle være nu.
Det var svært at slippe kontakten og gå tilbage i bussen. Men alt var som det skulle være, og jeg var en kæmpe oplevelse rigere.

Nogle dage senere besøgte vi Den store Sphinx i Giza. Jeg var der for godt et år siden, og da jeg gik ned af trappen til Sphinxen, oplevede jeg dens stemme i mig sige: velkommen tilbage, tak fordi du kom igen. Det var en rørende modtagelse og dejligt at være i den meget feminine energi igen.
Jeg gik rundt om den 57m lange og 20m høje ”stenmasse” og stod derefter for mig selv foran Sphinxen og kiggede på den. Så oplevede jeg, at hun åbnede sig for mig. Jeg så ind i hendes krop og så et enormt hjerte banke med budskabet: Kun kærlighed er evig.
Bagefter red vi på kameler ud i ørknen bag pyramiderne. Det var en skøn oplevelse og gav god jordforbindelse.

Pilgrimsrejse i det østlige Middelhav

En rejse med Rose Sangregoria, oktober 2006.

Det første sted på rejsen med landgang var Pompeji. Jeg havde i flere dage op til besøget i byen været meget stakåndet. Vi tilbragte nogle timer i den del af byen, hvor gaderne, husene osv var gravet fri af asken fra Vesuv.
Vores dygtige guide fortalte i detaljer om livet i byen op til den dag i år 79 e.Kr, hvor Vesuv gik i udbrud og i to dage spyede aske ud over Pompeji og begravede byens indbyggere midt i deres daglige liv.
Det berørte mig at gå rundt i byen. Da vi kom tilbage til skibet, opdagede jeg, at jeg ikke længere havde problemer med stakåndethed på trapperne.
Jeg er helt sikker på, at min cellehukommelse prøvede at advare mig om ikke at tage tilbage til Vesuv. Prøvede at minde mig om, hvordan jeg blev kvalt i asken dengang i år 79.
Nu blev det healet i løbet af turen rundt i byen.

Pilgrimsrejse i det østlige Middelhav

En rejse med Rose Sangregoria, oktober 2006.

Det første sted på rejsen med landgang var Pompeji. Jeg havde i flere dage op til besøget i byen været meget stakåndet. Vi tilbragte nogle timer i den del af byen, hvor gaderne, husene osv var gravet fri af asken fra Vesuv.
Vores dygtige guide fortalte i detaljer om livet i byen op til den dag i år 79 e.Kr, hvor Vesuv gik i udbrud og i to dage spyede aske ud over Pompeji og begravede byens indbyggere midt i deres daglige liv.
Det berørte mig at gå rundt i byen. Da vi kom tilbage til skibet, opdagede jeg, at jeg ikke længere havde problemer med stakåndethed på trapperne.
Jeg er helt sikker på, at min cellehukommelse prøvede at advare mig om ikke at tage tilbage til Vesuv. Prøvede at minde mig om, hvordan jeg blev kvalt i asken dengang i år 79.
Nu blev det healet i løbet af turen rundt i byen.

Hjem

Ring op

Send email

Kontakt os