Epstein-Barr virus
- de 4 stadier

Epstein-Barr virus udvikling


1. stadie


Når man smittes første gang med EBV, eller bliver født med det, går virussen i blodbanen, hvor den mest holder sig inaktiv.

Du føler dig sandsynligvis ikke syg, men oplever måske symptomerne ugidelighed, let træthed og øget modtagelighed for influenza, forkølelse, ørepine, ondt i halsen.

Hos personer med et robust immunsystem kan virussen forblive på dette stadie resten af livet og volder kun få problemer, f.eks rygsmerter og lign.

Du kan lære mere om Epstein- Barr virus via mit online foredrag: "Lider du af Epstein-Barr virussen uden at vide det?" ved at klikke på linket.




2. stadie


Er man i en periode særligt udkørt, kan EBV vågne op og udvikle sig til andet stadie, som begynder med mononukleose. Optræder ofte hos studerende, der måske fester med megen alkohol og spiser usundt, samtidig med at de skal klare et krævende studie.
Mononukleose fås oftest som barn eller ung, men kan også smitte senere i livet. Ofte i så mild grad at det ikke bliver diagnostiseret. Andre er syge af det, med ondt i halsen, feber, hovedpine, udslæt. Immunsystemet har spottet virus, og arbejder for dig.

Dit immunsystem angriber ikke DIG, men den virus der er en trussel for dit helbred.

I anden fase af stadie nr. 2 går virus videre fra blodbanerne og slår sig ned i et eller flere organer. 

Den ender i leveren, fordi den som udrensningsfilter for kroppen indeholder toksiner som kviksølv, dioxiner, usunde fedtstoffer, medicinrester, gifte mm., som alle fodrer virus, så den kan formere sig.


Symptomerne herpå kan være træg og langsomt fungerende lever, vægtøgning, at føle sig træt og apatisk, mental uklarhed.
EBV i leveren kan forårsage forhøjet glukoseindhold i blodet, type 2-diabetes, forhøjet kolesterol, hepatitis A, B, C og D, fibrose og inflammation i leveren. Også nedsat syreproduktion i mavesækken der kan medføre oppustethed, forstoppelse, fordøjelsesbesvær.


På dette stadie er virus ofte trængt ind i milten og måske forplantningsorganerne. EBV i milten kan med tiden give inflammation i organet. Det kan give en fornemmelse af hævelse eller ømhed i venstre side af kroppen, lige under ribbenene.


Samtidig kan EBV i en kvindes forplantningsorganer medføre fertilitetsproblemer, fibromer, graviditetskomplikationer m.m. Hos mænd angriber EBV ofte prostata, det kan resultere i kræft.


Anden fase kan vare fra få måneder til mange år. Virus formerer sig og venter på, at en trigger dukker op – det kan være personen oplever dyb sorg, ny medicin i særlig høj dosering, skilsmisse, sygdom. Virus opsnapper den ekstra mængde stresshormon – en livret - og er klar til at indtage sit næste mål.


3. stadie


Virus er nu igen meget aktiv og fylder leveren med toksiner, der løber ud i det lymfatiske system og blodbanen. De forvirrer den beskyttelse, der er omkring skjoldbruskkirtlen, så virus kan indtage denne. Mens dette står på, vil personen ofte have ondt i halsen, hovedet og opleve træthed m.m. Mens virus borer sig ind i kirtlen, er den stadig til stede i organerne og forårsager problemer som træghed eller fedtophobning, nedsat fertilitet, hjertebanken, fordøjelsesbesvær, mental uklarhed m.m. Oveni skal organerne rense blodet for alle de affaldsprodukter virus udskiller. Dermed bliver de i 3.stadie ekstra overbelastede.


Virus i skjoldbruskkirtlen kan give symptomer som lavt / højt stofskifte, voldsom træthed, hjertebanken, oppustethed, konfusion, hedeture, nervøsitet, ondt i halsen, let feber, prikken og følelsesløshed i arme og ben, tyndere hår, skøre negle, tør hud og svimmelhed m.m.


Når virus flytter fra leveren til skjoldbruskkirtlen, kan der udvikles cyster og knuder. Det kan være i brystet, halsen, omkring hjerte og lunger eller på selve skjoldbruskkirtlen - de kan være godartede eller udvikle sig til kræft.


EBV udvikler sig yderligere, når der er stresshormoner, som ved en skilsmisse, dødsfald, eller andet voldsomt. Det kan også være, når der er meget ”foder” som fx. en ostemad for meget, mange æg eller fastfood. EBV samler kræfter til at nå sit endelige mål, centralnerve systemet.



4. stadie


Mens EBV stadig volder problemer fra tidligere stadier, begynder den nu også at beskadige nervesystemet.

Sygdomme som fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom, leddegigt, tinnitus, svimmelhed, -svimmelhed og balanceproblemer, lungefibrose, bindevævssygdomme, sarkoidose, uro i benene, dissemineret sclerose er eksempler på den ravage, EBV i fjerde stadie kan forvolde.


Du kan føle dig - eller blive stemplet som - skør, doven, eller fuld af vrangforestillinger. Blodprøver, røntgen, MRI- og CT-scanninger kan ikke stille diagnose.


Læger, venner, familie kan have svært ved at støtte en person, som ikke kan få en forklaring på, hvorfor vedkommende ikke kan fungere normalt. Selvom personen inderst inde ved, at vedkommende aldrig ville opfinde deres forskellige symptomer, kan de begynde at tvivle på sig selv og deres dømmekraft.

Men det handler om, at neurotoksiner fra virus strømmer ud i blodbanen og videre til hjernen, hvor de forstyrrer neurotransmitterne. Der opstår inflammation i hele kroppen. Forværring af den mentale uklarhed, hukommelsestab, konfusion, depression, nervøsitet, migræne, ledsmerter, nervesmerter, hjertebanken, pletter i synsfeltet og sløret syn, uro i benene, ringen for ørerne, søvnløshed, dårlig sårheling, eksem og psoriasisgigt, leddegigt og meget mere.


EBV stræber efter at nedsætte kroppens tempo, så kroppen ikke får den tilstrækkelige mængde ilt. Det gør det lettere for EBV at sprede sig. Fed kost reducerer iltindholdet yderligere og bedrer vilkårene for virus.


Sidste år hjalp Åse mig i 6 mdr. igennem Epstein Barr og dens forunderlige verden, hvor det for mig handlede om at blive mere kærlig overfor mig selv. Er EBV og Åse dybt taknemlig. Åses nærvær og kærlige måde at være på og hjælpe mig igennem, sidder dybt i min sjæl” 


— Pia